Grøn omstilling af personbiler: Vi sparer 7 mio. tons CO2 på årsbasis, når alle fossile biler er udfaset, siger Anders Eldrup.

Den grønne omstilling af personbiler bliver et langt og sejt træk, men det kommer til at batte på den lange bane, i forhold til at mindske CO2 udledningen. Det slog Anders Eldrup, Formand for ’Kommissionen for grøn omstilling af personbiler’ fast, da han gæstede Transportøkonomisk Forening, for at fortælle om kommissionens 1. delrapport, som udkom i starten af ugen.

Kommissionens arbejde med at forme kursen for den grønne omstilling af personbiler har taget udgangspunkt i 5 pejlemærker, udstukket af regeringen:

·      Sikre mange elbiler

·      Sikre CO2 -besparelse

·      Ingen udgifter for statskassen

·      Samfundsøkonomisk neutralitet.

·      Fordelingsvirkning (høj/lav indkomst, by/land)

10 års plan

Regeringens mål er at reducere CO2-udledningen med 20 mio. tons/år frem mod 2030, og eftersom den samlede transportsektors årlige CO2-udledning udgør 14 mio. tons, er det et logisk sted at sætte ind.

Den ene halvdel at de 14 mio. tons CO2 udledes af godstransport, hvilket kommissionen ikke har beskæftiget sig med. De sidste 7 tons udledes af personbiler, men ifølge Anders Eldrup er det urealistisk at personbilers CO2 udledning er minimeret med mere end 1 ton CO2 i 2030. 

Hovedårsagen er, at den enkelte forbruger i gennemsnit beholder sin bil i mere end 15 år, hvilket gør at udskiftningen af bilparken – på ca. 2,7 mio. personbiler – sker langsomt. Den gode nyhed er, at når først alle diesel/benzinbiler er væk fra vejene, er målet på de 7 tons CO2 reduktion nået. På længere sigt giver det således rigtig god mening at arbejde for en udfasning af diesel/benzinbiler, selvom vi først ser effekten længere ude i fremtiden end 2030, uddyber Anders Eldrup.

EU forhindrer forbud mod fossilbiler

Der er rejst et politisk ønske om, at man fra 2030 kunne lave et forbud mod fossilbiler – men det må man ikke ifølge EU-regler, forklarer Anders Eldrup.

Kommissionen har i stedet arbejdet med at vride afgiftsstrukturen, så fossile biler bliver dyrere og grønne biler billigere. På den måde ender vi ifølge Anders Eldrup næsten samme sted, som hvis man havde lovgivet. Kommissionen har dog ikke kunnet tegne en model ved brug af incitamenter, som med samme konsekvens som lovgivning garanterer, at der ikke sælges fossilbiler efter 2030.

Kommissionens seks værktøjer – pisk og gulerod

For at komme videre i processen med at få udskiftet fossile biler med elbiler fremhæver Anders Eldrup vigtigheden i, at politikerne lander en hurtig og bred politisk aftale på baggrund af kommissionens delrapport, som er udmundet i fire modeller.

Anders Eldrup påpeger, at der er to vigtige forudsætninger for modellerne, der skaber en usikkerhed i forhold til udregningerne:

• Det er usikkert, hvor hurtigt elbiler falder i pris sammenlignet med fossilbiler, og hvor meget dyrere end elbiler, fossilbiler skal være, før folk vil foretrække at købe en elbil.

• Det er usikkert hvordan bilkøbernes adfærd vil ændre sig fremadrettet. Hvis en fossilbil og en elbil koster det samme, vil flest købere på nuværende tidspunkt vælge en fossil ud fra et tryghedsprincip. Men hvornår skifter det? – Men andre ord, hvornår bliver vi trygge ved at vælge en elbil frem for den kendte fossilbil?

Med disse forbehold i baghovedet præsenteres kommissionens 6 værktøjer her:

1: Registreringsafgiften: Som udgangspunkt er registreringsafgiften for alle slags biler den samme. Hvor fossilbiler betaler 100 pct., så foreslås følgende indfasning af elbiler (som med vindmøllerne, der fik subsidier i starten):

• Fra nu til 2024: Elbiler kører videre med den meget lave registreringsafgift, der gælder i dag.

• Fra 25 til 2029: Elbilerne trappes gradvist ind i registreringsafgiftssystemet, med en lille årlig justering, som ender på 50-60 pct. af den fulde afgift i 2030.

2: CO2 afgift: Ud over at fossile biler betaler 100 pct. i registreringsafgift, har kommissionen opfundet et nyt element – en CO2 afgift. Den registreringsafgift, som en fossilbil skulle betale efter det simple system, forhøjes i forhold til den enkelte bils CO2-udledning. En elbil udleder nul CO2 – så ingen forhøjelse af registreringsafgiften.

Jo mere CO2 en fossilbil udleder, jo større forøgelse af registreringsafgiften.

3: Nyt element – penge i hånden til elbilskøbere: For at gøre de mindre elbiler konkurrencedygtige er kommissionen kommet frem til, at man bliver nødt til at give folk penge for at købe en elbil i en overgangsperiode.

Kommissionen vil indføre et nyt årligt tilskud, på mellem 2500-5000 kr., afhængig af beskatningsmodel. Købes en elbil i 2022, får man tilskuddet 9 gange – i 2029 kun én gang. Det giver folk tilskyndelse til, ikke at vente for længe med at købe, og det virker relativt bedre for de billigere elbiler.

4: Brændstof – dyrere benzin og diesel: Kommissionen vil øge benzinafgiften med 1 eller 2 kr: 1 kr. i 2021, og 1 kr. yderligere i slutningen af 2020erne.På den måde disfavoriseres fossilbilerne ved køb af brændstof, med henblik på at skabe vrid i konkurrencesituationen, men uden at bidrage væsentligt til øget grænsehandel.

5: Ejerafgift: Kommissionen har ikke lavet nogle ændringer af ejerafgiften, da den er skrap i forvejen: En elbil betaler 660 kr. om året, mens en fossilbil kan betale op til 23 tusind kr. om året.

6: Nytænkning med eksternaliteter i afgiftssystemet: Kommissionen har regnet sig frem til en årlig afgift. der modsvarer den skade bilerne øver på samfundet, i.e. slid på vejen, luftforurening, ulykker, trængsel mm.Nogle skadesvirkninger er de samme for elbiler og fossilbiler – ulykker mv. – mens andre er forskellige – luftforurening mv.

Den årlige skade, som en elbil forvolder: 6100 kr. For en fossilbil er tallet 8100 kr.

Det ideelle afgiftssystem skal afspejle dette, så de løbende afgifter skal være godt hhv. 8000 og 6000 kr. Det er ifølge Anders Eldrup første gang man i et afgiftssystem har set på eksternaliteterne og søgt at få dem ind i afgiftssystemet.

Kommissionens anbefalinger

Hvis man fortsætter med det afgiftssystem vi har i dag, vil der ifølge kommissionens udregninger være 400.000 elbiler på de danske veje i 2030.

Det tal skulle gerne være væsentligt højere, hvis regeringens mål skal indfries, og man vil kunne nå langt ved at anvende de 6 værktøjer kommissionen har udtænkt, siger Anders Eldrup. Han påpeger dog, at det skal gøres forsigtigt for at undgå store samfundsøkonomiske omkostninger. For eksempel har kommissionen kigget på erfaringer fra udlandet. I Frankrig hævede man dieselafgiften, hvilket gav anledning til stor protest fra folk på landet (De Gule Veste, red.). Den erfaring viser, at vi skal være varsomme med at lave store ændringer fra den ene dag til den anden, forklarer Anders Eldrup. Når vi har kigget mod Norge, som i dag har mange elbiler, kan vi også se at det er kommet med en pris. Det har for det første kostet statskassen mange penge, og for det andet er det endt med at være den rigeste 10. del af befolkningen der har fået gavn af statspengene, forklarer han videre.

Så selvom kommissionen har gjort hvad de kunne, har det ikke været muligt at finde en model, der når målet og samtidig opfylder alle fem parametre inden 2030 – men vi er kommet frem til en række modeller, som kan få os et stykke af vejen, siger Anders Eldrup.

Kommissionen ender derfor med at anbefale en brug af modellerne, som sigter mod 750 tusind elbiler på vejene i 2030. Det vil ifølge Anders Eldrup ende med en rimelig målopfyldelse af alle regeringens fem hensyn, til trods for, at ingen af dem bliver fuldt tilgodeset. I sidste ende er det nu op til politikerne at tage stilling til fremgangsmåden, siger han.

Interesserede kan se den omtalte delrapport her. 

Ny formand i TØF: ”Hun er en person, der indadtil kan samle os og udadtil sikre, at transportens stemme høres”

Tine Kirk Pedersen - Direktør i Danske Havne og TØFs nye formand.

Tine Kirk Pedersen, direktør i Danske Havne, har overtaget formandsposten i Transportøkonomisk Forening. Det blev enstemmigt vedtaget under foreningens generalforsamling tirsdag den 26. maj.

TØF sagde samtidig farvel til den tidligere formand, Anders Hundahl, direktør i Asfaltindustrien, som har valgt at træde ud af bestyrelsen efter 8 år, hvoraf de seneste 3 år var som formand.

For Anders Hundahl har engagementet i TØF været båret af møderne med kollegerne i bestyrelsen, samarbejdet med Sekretariatet – og dét, at kunne gribe en dagsorden og på ”ingen” tid stable et medlemsmøde på benene om et aktuelt emne.

”Det har været en fornøjelse være at med til at arrangere møder og konferencer, store som små, hvor transportfolk mødes, netværker og sammen bliver klogere på transport og økonomi – dét er jeg stolt over at have været en aktiv del af. For transportøkonomi udgør en stor del af fundamentet for vores vækst og velfærd”, siger Anders Hundahl.

Samme budskab lød fra Tine Kirk Pedersen, som er stolt over at blive formand for TØF: ”Jeg har gennem mange år deltaget i TØF’s arrangementer, så det er lidt stort for mig, at jeg nu bliver formand. Det er ærefuldt, og jeg glæder mig”.

Virtuelt formandsskifte

Selvom formandsskiftet foregik bag en skærm – som så meget andet under corona-nedlukningen – var stemningen god, og den afgående formand får flotte ord med på vejen af arvtageren: ”Jeg har kendt Anders i to år, hvor vi har siddet sammen i TØF’s bestyrelse, og der bliver meget for mig at skulle leve op til. På de indre linjer er Anders samlende og lyttende, hvilket er meget væsentlige egenskaber, og udadtil har Anders fået TØF profileret med en meget bred og varieret arrangementstrække. Det er flot arbejde på alle måder, så Anders efterlader et flot aftryk på TØF”, siger Tine Kirk Pedersen.

Anders Hundahl lægger vægt på, at Tine Kirk Pedersen som ny formand, er en stærk repræsentant for TØF: ”Tine repræsenterer havnene - et af transportnetværkets vigtigste knudepunkter som favner og forbinder transportformer som tog, skibe og lastbiler. Og så er hun en person, der indadtil kan samle os og udadtil sikre, at transportens stemme høres”.

Visioner for fremtiden

Som ny formand forudser Tine Kirk Pedersen, at TØF går en spændende fremtid i møde, og hun ser frem til at føre en masse nye tiltag ud i livet: ”Vi har i bestyrelsen tidligere på året haft et strategiseminar, hvor vi har pejlet os ind på den fremtidige kurs. Vores forening skal lave vedkommende arrangementer med kant, og vi vil samtidig gerne favne bredt. Lige fra de lidt nørdede økonomarrangementer til større debatter med centrale politikere. Jeg vil også gerne involvere medlemmerne og høre, hvilke arrangementer, de kunne tænke sig. Så der er nok at tage fat på, og jeg håber, at vi igen finder stor glæde ved at mødes i TØF’s faglige netværk, når coronaepidemien er lidt på afstand”.

Svenskere delte viden om Kollektiv Trafik

Helena Svensson giver sin præsentation ”Hur väl kollektivtrafiken fungerar för äldre och funktionsnedsatta?”

Af: Michael Friis, Kollektiv Trafik Forum

Foreningerne Kollektiv Trafik Forum og TØF, Transportøkonomisk Forening, afviklede mandag et eftermiddagsmøde hos Movia i Valby under overskriften ”Styrk din viden om kollektiv trafik”. Overskriften burde måske have været ” Stärka din kunskap om kollektivtrafik”, for på scenen stod på skift tre svenskere - Joel Hansson, Helena Svensson og Fredrik Petterson-Löfstedt, fra K2 i Lund, der kalder sig ”Sveriges nationale centrum for forskning og uddannelse i kollektiv trafik”. 

Lasse Repsholt fra Kollektiv Trafik Forum bød velkommen. Blandt deltagerne i eftermiddagsmødet var repræsentanter fra forskellige offentlige organisationer, trafikselskaber, Metro, Danske Regioner og handicaporganisationer.

I Joel Hanssons indlæg fik deltagerne serveret en lang række interessante facts om ændrede rejsemønstre ved etablering af nye, højfrekvente regionaltogslinjer i kombination med samtidig nedlæggelse af buslinjer. Med udgangspunkt i konkrete eksempler i Sydsverige viste det sig overraskende nok, at antallet af passagerer i tyndt befolkede områder samlet steg, selv om de nye togstationer var langt færre end det antal busstoppesteder, der blev nedlagt. Konklusionen på Joel Hanssons studier var, at togenes øgede frekvens, bedre komfort og hurtigere rejsetid mere end kompenserede for bussernes mere fintmaskede rutenetværk med bedre tilbud om dør-til-dør transport og større antal stoppesteder.

Helena Svensson fokuserede i sit indlæg på de muligheder og forhindringer, som blandt andet ældre passagerer og handicappede kan møde i den offentlige transport. Også her tog hun udgangspunkt i konkrete eksempler, hvor passagerer på trods af gode adgangsforhold alligevel kunne opleve besværligheder ved at bruge den offentlige transport. Et eksempel var, at der ved indretningen af en jernbanestation var fokuseret meget på blindes behov for at kunne følge markeringer i fortove og på pladser, samt at informationstavler var forsynet med blindskrift. Problemet var, at når de blinde nåede frem til informationstavlerne, kunne de ikke komme helt frem til dem på grund af parkerede cykler, der var låst fast til informationstavlerne. Konklusionen er, at det handler om forskellen mellem anvendelighed og tilgængelighed - gode idéer og skræddersyet udformning til gavn for udvalgte passagergrupper gør det ikke alene, hvis virkeligheden er en anden.

Fredrik Petterson-Löfstedts indlæg med titlen ” Efterfrågestyrd kollektivtrafik - exempel från världen” gav en række eksempler på ”on-demand”-tilbud til passagerer med forskellige udfordringer. Det kan være handicappede med behov for særlige adgangsforhold, eller ældre passagerer, der skal fra tyndt befolkede områder ind til større byer. 

Fælles for de mange projekter fra hele verden er, at pris og serviceniveau uvægerligt vil støde sammen og skabe barrierer for brugerne. Målsætningen i de fleste efterspørgsels-baserede offentlige trafiksystemer er, at den individuelle transport for udvalgte grupper skal være billigere end taxi, men dyrere end almindelige billetter. Teknologiske barrierer, varierende trafikbelastning og forholdsvis lav efterspørgsel stikker dog en kæp i hjulet på de fleste projekter, som har høje ambitioner for at skabe gode transportmuligheder for de udvalgte passagerer, men opnår meget lav udnyttelse og samtidig dårlig økonomi. Det eneste positive eksempel fra Fredrik Petterson-Löfstedts studier er faktisk det nordjyske system med Plustur, hvor passagerer kan blive kørt mellem en adresse (for eksempel bopælen) og nærmeste knudepunkt, hvorfra rejsen fortsætter videre med bus eller tog.

Efter indlæggene rundede Lasse Repsholt, formand for Kollektiv Trafik Forum eftermiddagsmødet af og opfordrede deltagerne til at holde sig orienteret om K2’s mange aktiviteter, uddannelser og forskningsresultater. De kan findes på www.k2centrum.se.

Om indlægsholderne:

*) Joel Hansson Han er ph.d.-studerende ved Lunds Universitet og tilknyttet K2. Hans ph.d.-projekt har til formål at udvikle viden om effektiv og attraktiv regional offentlig transport til rejser mellem byområder og i landdistrikter.

**) Helena Svensson er uddannelseskoordinator på K2. Hun er uddannet ved Lunds Universitet inden for offentlig transport og har siden arbejdet både som konsulent inden for trafikplanlægning samt som forsker og lærer på Lunds Universitet.

***) Fredrik Petterson-Löfstedt er forsker ved Lunds Universitet og tilknyttet K2. Han er ph.d. og forsker bl.a. i dynamikken mellem forskellige beslutningsniveauer på den ene side og aktører på den anden side i overgangen til et mere bæredygtigt transportsystem.

Fakta om K2:

K2 er Sveriges nationale center for forskning og uddannelse i offentlig transport. Her mødes akademikere, offentlige aktører og erhvervsliv for at diskutere og udvikle offentlig transport i Sverige. K2 drives og finansieres af Lunds Universitet, Malmö Universitet og VTI i samarbejde med Stockholm-regionen, Västra Götaland-regionen og Skåne-regionen. K2 støttes desuden af den svenske stats agentur for innovation, Vinnova, den svenske stats forskningsråd for bæredygtig udvikling, Formas samt det svenske vej- og transportforskningsinstitut VTI.

Godskonference: Vores sektor skal drive regeringens klimaambition, siger minister

Professor Alan McKinnon giver sin præsentation, Decarbonising the Movement of Freight.

”Logistikbranchen står for 10-11% af den globale CO2-udledning – en udledning der er svær at komme til livs, da branchen er meget afhængig af fossile brændstoffer. Alt tyder samtidig på, at sektoren vil øge sin vækst, hvilket selvsagt gør udfordringen større.”

Sådan lød det fra professor i logistik, Alan McKinnon fra Kuehne Logistics University, Hamburg, der gæstede dette års udgave af TØF’s Godskonference, der også havde fint besøg af landets Transportminister, Benny Engelbrecht.

Godstransportens CO2-udfordringer

Temaet for konferencen var ’Effektivisering, Digitalisering og Klima’, og Alan McKinnon åbnede konferencen med et oplæg, der satte fokus på de udfordringer godsbranchen står overfor i bestræbelserne på at reducere udledningen af CO2.

”Med den aktuelle stigning i CO2-udledningen vil det globale CO2-budget være brugt om 10 år. Der er desuden forskning, som peger på, at vi på nuværende tidspunkt kun har 67% chance for at holde den globale temperaturstigning under de afgørende 1,5 grader. Så vi skal handle nu”, understregede McKinnon.

Og der bliver handlet - 77 lande har i skrivende stund forpligtet sig til at være CO2 neutrale i 2050, men der er ifølge McKinnon lang vej igen før godsbranchen kan bidrage positivt til det regnskab:

”Vi skal regne med en vækst i ton-kilometer på 3,3 gange niveauet fra 2015-2050, og med den politik der på nuværende tidspunkt bliver ført, vil CO2-udledningen fra godstransport stige fra det nuværende niveau til 118% i 2050. Selv med et meget øget ambitionsniveau, vil udledningen om 30 år ligge 21% over den nuværende udledning”.

Kræver en CO2-neutral godsbranche nedgang i vækst?

For at nærme os en CO2-neutral godsbranche, er det ifølge McKinnon en vigtig forudsætning, at godsindustrien anerkender og arbejder ud fra konceptet ’CO2-budget’ i stedet for at tænke i ’CO2-reduktion på årsbasis’. Årsagen er, at den akkumulative vækst giver et mere præcist statusbillede af processen hen imod målet. Han mener desuden, at det bliver svært at nå målet om at være CO2-neutral uden decideret at nedbringe væksten.  

En af de bedste muligheder, vi har til at gøre fremtidens transport CO2-neutral, er ifølge McKinnon, elektrificering. Han understregede dog, at elektrificering ikke kan stå alene, og at det i høj grad vil være et samspil mellem forskellige teknologier, der skal bringe godstransporten i mål i forhold til klimaet. Samme budskab lød fra dagens øvrige talere.

McKinnon gennemgik en lang række af disse mulige tiltag for at mindske CO2-udledningen. Nederst på siden kan du kan læse 10 konklusioner fra hans oplæg.

Fra forskning til praksis

Efter Allan McKinnons præsentation blev bolden spillet videre til to branchespecialister, som begge tog forsamlingen med på en del af deres effektiviserings- og digitaliseringsrejse – med fokus på bæredygtighed.

Martin Gadd, Technology Lead hos Stena Line, fortalte blandt andet om, hvordan de ved hjælp af avanceret teknologi samler viden om blandt andet vind- og strømforhold forud for de enkelte ture. På den baggrund kan de optimere deres energiforbrug på hver enkelt sejlads.

Karsten Klitmøller, Region Manager hos GLS Denmark A/S, gav et indblik i, hvordan GLS arbejder med flere initiativer for at fremme den grønne omstilling. De kigger blandt andet på, hvordan de i større omfang kan anvende cykler og elbiler i deres omdeling. Dog oplever de store udfordringer med den nuværende distribution af el, samt udviklingen af el-køretøjer og øgede omkostninger ved investeringer i disse.

Karsten Klitmøller fortalte desuden, at GLS arbejder med ’Tour Planning Tools’ for at optimere deres ruter og dermed nedsætte deres CO2-aftryk.

Det lange seje træk

Transportminister Benny Engelbrecht rundede dagen af med at understrege vigtigheden af en langsigtet strategi for transportområdet, som skal sikre den grønne omstilling, og samtidig sikre vækst og danske arbejdspladser.

”Transportsektoren (indenrigs, red.) står for 29% af det samlede CO2-udslip, så det er i høj grad vores sektor, der skal være drivkraft i at opnå regeringens ambitiøse klimamål,” understregede Benny Engelbrecht.

”Og det er især inden for vejtransport, at denne udvikling skal foregå – det vil sige personbiler/lastbiler og varebiler. Det samlede mål nås ikke ved at fokusere på enkelte løsninger såsom el alene, men i stedet gennem en meget bred vifte af muligheder og løsninger”, uddybede transportministeren.

Alan McKinnons 10 konklusioner:

1. Freight transport will be a very difficult activity to decarbonisation completely

2. Electrification with zero carbon electricity will be a major decarbonisation pathway

3. Electrification option available mainly to road and rail: little prospect of ships and aircraft being electrified by 2050

4. Electrification of surface modes will require large capital investment in overhead cabling and big improvement in battery performance

5. Need other supporting decarbonisation initiatives to reduce dependence on low carbon electricity

6. Combination of energy efficiency gains, better vehicle loading, and modal shift can substantially reduce the energy demands of logistics

7. Reductions in the carbon intensity of freight transport may be offset by increases in transport demand.

8. Some of this demand will be generated by need to adapt to climate change and capture greenhouse gases already in the atmosphere.

9. Given its critical role in maintaining human welfare and climatic adaptation, logistics may have to be exempted from zero-carbon targets

10. Nevertheless, we must still aim to minimise logistics-related emissions as the well-being of future generations depends on it.

Link til Alan McKinnons hjemmeside: https://www.alanmckinnon.co.uk/

Finansiering af transport i et bæredygtigt perspektiv

Hvilke roller spiller en global investeringsbank i både udviklingen af transport, infrastruktur og mobilitet? – Og ikke mindst i agendaen om bæredygtighed og klima. Det var temaet for TØF’s seneste gå-hjem-møde, hvor vi fik besøg af Rasmus Lauridsen, som er Head of Office i European Investment Bank (EIB) i Danmark. Det er kun 3 uger siden han vendte hjem, efter at have arbejdet 5 år for EIB i Luxemburg.

Investeringer i transport og infrastruktur

En af de ting EIB profilerer sig på er deres fokus på ’Klima og miljø’, for at støtte overgangen til en miljøvenlig økonomi, som er modstandsdygtig overfor klimaforandringerne. Desuden har banken 3 andre hovedfokusområder når de beslutter hvem der kan låne penge – nemlig ’Innovation og færdigheder’, ’Små- og mellemstore virksomheder’ og ’Infrastruktur’.  

EIB er aktiv i 162 lande, og låner penge til projekter indenfor blandt andet landbrug, sundhed og ikke mindst transport, hvor sidstnævnte selvfølgelig var i fokus til gå-hjem-mødet.

Rasmus Lauridsen fremhæver Øresundsbroen, som et af EIB’s store succesprojekter, da den lever op til målet om at optimere infrastrukturen og skabe bedre sammenhæng mellem landene i Europa. EIB er også med i Femern-projektet, der som bekendt skal forbinde Rødbyhavn og Puttgarden via en tunnel.

Hvis det dufter lidt ’fossilt’, skal historien være god

Og hvilke kriterier skal et projekt så leve op til for at låne penge af EIB? Rasmus forklarer, at et projekt for det første skal være rentabelt. Desuden skal det leve op til høje tekniske, miljømæssige og sociale standarder. Han forklarer også, at det kan være en udfordring for et projekt at leve op til kriterierne på alle parametre.

Nogle gange er der dele af et projekt, som har en miljømæssig slagside, mens det bonner positivt ud i andre henseender. Eksempelvis kan der være behov for at renovere en containerskibsflåde. Containerskibe er ikke særlig miljøvenlige, men hvis varerne i stedet skal transporteres ved hjælp af lastbiler, vil miljøpåvirkningen være endnu større. Den slags dilemmaer er der mange af, og her gælder det om, at fremdrage den gode historie – At fokusere på det der rent faktisk forbedres gennem projektet. Rasmus forklarer, at det i sådanne tilfælde kan være meget svært at tage stilling.

Overordnet set var EIB’s fokus på bæredygtighed og klima tydelig gennem hele oplægget, og deltagerne var nysgerrige og diskussionslystne. Rasmus Lauridsen svarede beredvilligt på diverse spørgsmål og flere gik hjem med hans visitkort i lommen.

Overrækkelse af Hedorf Fondens transportforskningspris 2019

Hedorf Fondens pris for transportforskning blev uddelt idag. Denne gang gik prisen på 75.000 kroner til Stefan Røpke, Professor fra DTU, som har arbejdet med transportoptimering i mere end 15 år.

Otto Anker Nielsen, som ud over at være professor hos DTU Transport og også er ét ud af fire medlemmer i Hedorf Fondens indstillingskomité, var på scenen for at uddybe grundlaget for Stefan Røpkes indstilling til prisen. Her blev Stefans store viden om ruteplanlægning indenfor vejbaseret godstransport fremhævet – et emne han i dag er internationalt førende forsker indenfor. Det fremgik også af indstillingen, at Stefan Røpke i de kommende år vil bruge tid på at undersøge, hvordan CO2 udledningen fra godstransport kan reduceres eller helt elimineres, f.eks. ved brug af alternative energikilder. 

Fra højre: Formand for Hedorfs Fond, Lars Frederiksen - Prismodtager, Stefan Røpke - Professor hos DTU Transport og en del af af Hedorf Fondens indstillingskomité, Otto Anker Nielsen.

Prisuddelingen foregik i Børsens smukke lokaler hos Dansk Erhverv i forbindelse med konferencen, ’En Grønnere Vej’, og prisen blev overrakt af formanden for Hedorfs Fond, Lars Frederiksen.

Transportøkonomisk Forening ønsker Stefan Røpke stort tillykke med prisen, og ser frem til at følge hans forskning i fremtiden.

Historien bag Hedors Fondens transportforskningspris

Prisen er oprettet af Hedorfs Fond og uddeles i samarbejde med Transportøkonomisk Forening - TØF. Prisen skal bidrage til en øget forskningsindsats på transportområdet og uddeles som en anerkendelse til en internationalt anerkendt og etableret forsker, der har gjort sig særlig fortjent ved en betydelig indsats inden for udviklingen i Danmark inden for transport, logistik og tilgrænsende fagområder med en væsentlig orientering mod godstransport. Prisen er indtil nu blevet uddelt hvert andet år, men vil fremover blive uddelt en gang om året.

Forslag til kandidater til Hedorfs Fonds Pris for Transportforskning 2020 med motivation for indstilling og dokumentation for forskningsresultater og/eller udgivelsesliste bedes mailet til Ida Leth på il@toef.dk senest d. 11. juni 2020.

I bedømmelsesudvalget sidder:

·       Professor Britta Gammelgaard, CBS

·       Professor Otto Anker Nielsen, DTU

·       Formand Anders Hundahl, TØF

·       Formand Klaus Topholm, Hedorfs Fond

Den kollektive trafik ser grønt

Igen i år blev den kollektive trafik diskuteret og belyst fra utallige vinkler til Kollektiv Trafik Konferencen den 7.-8. oktober på Comwell Korsør. Et af de helt store fokuspunkter var bæredygtighed og grønne løsninger.

Nynne Bjerre Christensen styrede den politiske debat mellem de tre transportordførere, Thomas Jensen (S), Susanne Zimmer (ALT) og Henning Hyllested (EL).

Den bæredygtige bølge

Konferencen åbnede med et oplæg fra vores Transportminister, Benny Engelbrecht. Han fortalte om regeringens mål og visioner for den kollektive trafik, med stort fokus på den grønne omstilling. Dette emne var også i fokus, da mandagens moderator, Nynne Bjerre Christensen, styrede debatten mellem de tre transportordførere, Henning Hyllested (EL), Susanne Zimmer (ALT) og Thomas Jensen (S). De diskuterede blandt andet hvordan man bedst får bilister til at skifte bilen ud med den mere CO2-neutrale kollektive trafik.

For at løse dette var transportordførerne enige om at pålideligheden i den offentlige transport skal øges, så folk kan regne med at ankomme til tiden, og at tilgængeligheden skal forbedres, så det bliver nemmere at komme fra A til B. Dertil mente Henning Hyllested og Susanne Zimmer, at billetpriserne på bus, tog og metro skal sænkes, gerne med statsligt tilskud.

Med deltagernes ord

Deltagerantallet på Kollektiv Trafik Konferencen har været stødt stigende de sidste par år, og i år var ingen undtagelse. De mange fremmødte viste stort engagement, og der var masser af debat- og spørgelyst under hele konferencen, hvor der var oplæg for enhver smag:

Winnie Højer, Landechef for Flixbus, tog meget varmt imod Vejdirektoratets oplæg om en ny fjernbusterminal i København. ”Det er meget positivt, at vi langt om længe er kommet så langt, at der ligger konkrete tegninger og planer samt en finansieringsmodel. Det er klart en fordel for vores passagerer og chauffører med en fjernbusterminal i stedet for de nuværende forhold på Ingerslevsgade”, forklarer hun. ”Det er også dejligt at se, at bæredygtighed i år er så tydeligt på dagsordenen med blandt andet oplæg fra Klimarådet.”

Oliver Klanert, der arbejder med borgerinddragelse i Center for Miljø, Plan og Teknik i Slagelse Kommune, var med på Kollektiv Trafik Konferencen for sjette gang. ”Jeg synes, at årets konference havde nogle spændende fokusområder og et højt fagligt niveau. Specielt har jeg fået meget ud af de oplæg, der handlede om udviklingen indenfor MaaS (Mobility-as-a-Service), og så er konferencen et godt forum til at pleje og udvide mit professionelle netværk”, uddyber Oliver Klanert.

KØN OG TRANSPORT - Hvad er problemet?

Kvinder kan ikke parallelparkere. Det er én af de gængse fordomme, som ofte bliver hevet frem når snakken falder på køn og transport. Så griner nogle lidt i skægget, mens andre bliver fornærmede. Men, hvis vi graver et spadestik dybere, viser der sig nogle strukturelle problemstillinger indenfor transportbranchen, som skaber reelle udfordringer for ligestillingen mellem forskellige grupper i samfundet – blandt andet mellem kønnene.

Dette emne var udgangspunktet da TØF bød indenfor til gå-hjem-møde om ’Transportøkonomi i et feministisk perspektiv’. Til at belyse emnet var blandt andet forskerne Hilda Rømer Christensen og Michala Hvidt Breengaard fra Sociologisk institut på Københavns Universitet inviteret.  

”Der er statistisk belæg for, at der er langt flere mænd end kvinder ansat i transportbranchen – Både til lands til vands og i luften”, forklarer Hilda Rømer Christensen. Hun påpeger, at det samme gælder indenfor politik, og fremhæver at der siden 1945 kun har været 23 kvindelige transportministre i Europa, mod 245 mandlige. Et af problemerne ved denne tendens opstår, da forskning ligeledes peger på at kvinder og mænd generelt har forskellige transportmønstre til hverdag. ”Kvinder anvender statistisk set oftere offentlige transportmidler, cykel eller transporterer sig til fods, mens mænd oftere kører bil”, forklarer Hilda Rømer Christensen. Da vi som udgangspunkt ser verden fra vores eget ståsted, kan der på den baggrund ske en skævvridning af prioriteterne når vi designer vores transportsystem. Vil der eksempelvis være tendens til at få repareret en slidt vej fremfor at sørge for gode cykelstier, hvis det fortrinsvis er mænd der sidder med magten til at beslutte hvad pengene skal bruge til?

Ikke at det ene per se er bedre end det andet, men der er måske en fare for at overse nogle vigtige prioriteringer, hvis ikke både mænd og kvinder bliver taget med på råd i planlægningen af vores transportsystem?

Et mineret felt med mange gråzoner

Emnet ”Transportøkonomi fra et feministisk perspektiv” blev også belyst af tre praktikere: Marianne Weinreich fra Rambøll, Helle Rasmussen fra Dansk Vejforening og Annette Kayser fra Københavns Kommune. De bragte alle nogle spændende perspektiver på banen.

Marianne Weinreich påpegede blandt andet, at den gennemsnitlige mand ofte ender med at være målestok for design af byrummet, samt design af køretøjer. Kvinder er således mere sårbare i forbindelse med trafikuheld idet biler er designet til at tilgodese mænds størrelse og vægt.

Hilda Rømer Christensen fremhævede, at disse perspektiver ikke peger fingre ad den enkelte mand. I stedet skal diskrimination og uligestilling forstås som institutionaliseret og systematisk – Noget den enkelte ikke er herre over, men i stedet bliver ”kodet” til af det samfund vi lever i. I den bedste af alle verdner vil vores transportsystem tilgodese alle befolkningsgrupper – Børn, ældre, unge, forældre, handicappede og børn – bare for at nævne nogle. Og midlet til at nå dette mål er ifølge de to forskere at stille spørgsmål og udfordre de gængse forståelser i transportsektoren.

Endnu en vellykket Fremtidens Transport konference

Mandag den 28. januar afholdte TØF i samarbejde med IDA, DI Transport, Danske Regioner, ITS Danmark og KL en spændende konference med klimaet i fokus. De over 155 fremmødte deltagere fik et fint overblik over regeringens klimaudspil, de alternative drivmidler samt et bredt syn på flere forskellige transportmidler både til vands, til lands og i luften.

Niels Buus Kristensen, Klimarådet, kunne fortælle at masterplanen for at omlægge trafikken var god, men alt for fokuseret på busser og lastbiler frem for personbilerne som i virkeligheden er den store synder. Overraskende nok gjorde Henrik Gudmundsson, CONCITO, deltagerne opmærksomme på at regeringens udspil om luftfart ikke nævner klimaet, og at regeringens klimaudspil omvendt heller ikke nævner luftfart, hvilket synes at overraske mange og ved udsagnet blev der også spredt en, måske lidt foruroligende, latter. På de positive sider kunne Claus Klitholm, Rambøll, fortælle om de store fordele som det lokale miljø kan få ved at ændre færgedriften til el. Alene i København vurderes det at dette vil kunne formindske partikelforureningen med 66% ved at omlægge de 5-6 havnebusser til el – hvilket cirka svarer til omkring 100 almindelige bybussers forurening.

Eftermiddagen bød på inddelte sessioner, hvor deltagerne kunne høre om ”IT/ITS”, ”Adfærd” og ”Drivmidler”. Sidstnævnte var det store trækplaster med fyldt lokale, da dagens tema var klima.

Dagen blev afsluttet med en paneldebat med Rasmus Nordqvist, Alternativet, Carsten Kissmeyer, Formand for Danske Regioners Udvalg for Regional Udvikling, Michael Svane, DI, Thomas Damkjær Petersen, IDA, Niels Buus Kristensen, Klimarådet og Transportøkonomisk Institut, Hanna Villadsen, RUC og Henrik Gudmundsson, CONCITO.  

TØF takker alle partnere, moderatere og ikke mindst deltagere for en fremragende dag, og vi glæder os til at se jer igen til vores kommende arrangementer i 2019.

Året er skudt i gang i TØF

TØF skød i går 2019 i gang med et fantastisk arrangement: Masterplan nu! -Investeringer i Infrastruktur – fra Romertidens projekter til varig vækst bestående af interessante oplæg fra Carl-Johan Dalgaard, Jens Hauch, Michael Svane, Dennis Lange, Christian Ege, Mogens Therkelsen. Efterfølgende havde vi besøg af et politikerpanel bestående af Kim Christiansen (DF), Andreas Steenberg (RV) og Henning Hyllested (EL), der lagde op til en aktiv debat styret af moderator Anders Hundahl.

Se en stemningsvideo fra dagen her.

Var du på venteliste og ønsker at se præsentationerne, eller som deltager vil gense dem, kan du finde dem på www.toef.dk/tidligere-arrangementer/

Kollektiv Trafik Konference 2018

Endnu en Kollektiv Trafik Konference veloverstået og der sendes en stor tak til alle talere der kunne bidrage med mange spændende emner samt de mange deltagere ved dettes år konference i Korsør.

 Som afrunding på konferencen blev Forskningsprisen uddelt, som i år havde fokus på forskning og videnskabeligt arbejde inden for bustrafik. Prisen gik til Jesper Blafoss Ingvardson, fra DTU der fik prisen på baggrund af hans ph.d.-afhandling hvor komiteen især lagde vægt på han artikel Implementation of Bus Rapid Transit in Copenhagen hvori videnskaben kan anvendes i praksis. Prisen ledsages desuden af et legat på 20.000 danske kroner.

Vi i TØF kan endnu engang være stolte over en vellykket og interessant konference og vi glæder os til næste år!

Passagerpulsens pris på Kollektiv Trafik Konference

Prisuddeling ved Kollektiv Trafik Konference

Et af punkterne på førstedagens program til Kollektiv Trafik Konference var uddelingen af Passagerpulsens kundeservicepris. Prisenerne går til de virksomheder der klarer kundeservicen bedst på henholdsvis telefon og web samt en overordnet vinder på begge områder. Som noget nyt har Passagerpulsen også valg at tilføje en innovationspris den til virksomhed der har fået den bedste nye idé.

Fokus i undersøgelsen har som nævnt ligget på telefon og online kundeservice. Der er blevet testet 14 forskellige selskaber med 20 forskellige problemstillinger fordelt over 30 henvendelser via telefon eller på virksomheden hjemmeside.

Vinderen af kategorien ”Telefoniske kundeservicepris” blev Arriva Tog, og med på vejen fik de især ros for kort ventetid, god afdækning af passagernes behov, venligt og imødekommende personale samt en stor viden og egenskab til at afslutte sagen på et enkelt opkald.  

Prisen i kategorien ”Online kundeservicepris” gik til DOT, Din Offentlige Transport, som var blevet valgt på baggrund af en god og overskuelig hjemmeside der gav et stærk indtryk af at tage sig godt af passagerne.

Den samlede vinder af begge kategorier blev også DOT, der tilmed kunne fortælle at de i 2019 forventer at have en ny og endnu bedre hjemmeside klar.

View fullsize

View fullsize

Den nye pris, Initiativprisen, skulle gå til den virksomhed der i 2017 havde skabt det bedste initiativ og som et ekstra krav skulle dette også kunne kopieres til andre virksomheder.

En passagerjury havde først udvalgt de 3 virksomheder med de bedste initiativer og derefter blev det lagt ud til en offentlig afstemning hos Passagerpulsen hvor over 900 stemte på deres favorit.

Vinderen af Initiativprisen blev Midttrafik med deres app Midttrafik Live, som kort fortalt giver passagerne mulighed for at se deres bus på et live kort og derved kunne følge bustrafikken i tilfælde af eksempelvis forsinkelser. App’en har været til stor glæde for passagerne og ligeledes for Midttrafik der fortalte at antallet af kundehenvendelser angående forsinkelser var faldet enormt efter app’ens opstart.

Stort tillykke til alle vinderne!

Besigtigelse af Metro Cityringen med TØF

Byggepladsbesigtigelse af Metro Cityringen!
TØF's medlemmer fik en eksklusiv mulighed for at besigtige byggepladser og skakter på to af Metro Cityringens stationer. Se en kort film af vores besøg på de 2 stationer nedenfor.

Uddannelses- og Forskningsministeriet siger ja til Transportens Innovationsnetværk

Transportens Innovationsnetværk (TINV) fortsætter sit virke som transport- og logistikerhvervets nationale videnbrobygger for både sø og land. Transportens Innovationsnetværk er blandt de 17 nationale innovationsnetværksoperatører, der er blevet udvalgt af Uddannelses- og Forskningsministeriet for perioden 2019 - 2020.

Det danske transport- og logistikerhverv står overfor mange muligheder, som nogen nok fristes mere til at kalde væsentlige udfordringer. Overskrifterne er bæredygtighed og miljø, digitalisering og ikke mindst trængsel på vejene. Det er derfor nødvendigt at sætte både ny teknologi, nye systemer og forretningsudvikling på dagsorden, og det er TINV er godt redskab til, fastslår TINV’s bestyrelsesformand adm. direktør Erik Østergaard, som derfor er glad for, at netværket har opnået støtte i den kommende 2-årige periode.

I TINV har vi samlet både sø og land, hvilket er helt unikt. Der er emner, vi tager op særskilt og det vil vi fortsætte med, men det giver god mening at se på hele transport- og logistikkæden. Som eksempel kan nævnes de digitale muligheder, om det så vedrører block chain eller AR til undervisning, fortæller Mikkel Navarro Hansen, der er adm. direktør i det maritime netværk Maritime Development Center (MDC) og ansøger af innovationsnetværket. Partnerskabet består herudover af Teknologisk Institut, FORCE Technology, DTU, AAU, SDU, CBS og Transportøkonomisk Forening (TØF). Hertil er der indgået en lang række samarbejdsaftaler med netværk og organisationer, som vi ser frem til at forsætte arbejdet med.

De seneste års erfaringer og samarbejde mellem TINV og dets medlemmer har vist vigtigheden af at kunne skabe ny viden ved at samle, dele og lære af viden fra forskellige faglige og forskningstunge områder både mellem sektorer og mellem temaer, fortæller sekretariatsleder Lone Reppien Thomsen. I de kommende år vil vi fortsætte dette agile arbejde. Ud af netværket på ca. 900 medlemmer er der en gruppe virksomheder og personer, der lægger mange kræfter i projektdeltagelse eller i styregrupper, og i det hele taget er med til at sikre aktualitet af de emner, der tages op i TINV, ligesom de er med til at skabe en positiv tilgang til forandring, hvilket vi ser netop kan være en udfordring i små og mellemstore virksomheder. Der er potentiale for mere innovation i erhvervet – og det ser vi frem til at understøtte.

Om Innovationsnetværk:

Innovationsnetværkene er landsdækkende platforme som understøtter relationer, dialog og aktiviteter mellem virksomheder og videninstitutioner.

Innovationsnetværkene bygger bro mellem nyeste forskningsbaserede viden og danske virksomheders behov inden for områder, hvor Danmark har væsentlige forsknings-og erhvervsmæssige styrkepositioner.

Gennem aktiviteter som videnspredning og kompetenceudvikling, matchmaking, samarbejdsprojekter og internationale aktiviteter understøtter innovationsnetværkene en tættere og mere direkte kontakt mellem virksomheder og videninstitutioner såsom universiteter, Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter og andre forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

-Kilde: https://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/viden-netvaerk-og-kommercialisering-til-virksomheder/klynger-og-innovationsnetvaerk/innovationsnetvaerk/17-innovationsnetvaerk-for-fremtiden

En veloverstået Godstransportkonference

Torsdag den 8. juni 2017 afholdte TØF sin årlige Godstransportkonference hos Danske Rederier. Dagen blev startet af en velkomst fra bestyrelsesmedlem Jacob K. Clasen hvor han introducerede dagens første speaker Senior Director Thomas Bagge fra Maersk, som snakkede om Hvordan Maersk arbejder med at skabe en digital kundeoplevelse. Efterfølgende blev der fortalt om Designing digital futures af Programme Director, Christian Villum fra Dansk Design Center. Efter en kort pause gik vi i gang med vores to udenlandske speakere henholdsvis Partner Dennis Kögeböhn fra Hamburg Port Consulting som fortalte om Terminal Automation og Transport Analyst Daniel Veryard fraInternational Transport Forum, OECD som kom ind på Driverless Trucks Transition. Den sidste halvdel af dagen blev hjulpet på vej af bestyrelsesmedlem Poul Bruun, som ordstyre, hvor vi startede med at høre Business Development Manager Kenneth Sandgaard fra FREJA Transport & Logistics A/S fortælle om Freja’s digitale transformation, Cheføkonom Martin Kyed fra IDA kom rundt om Fremtidens Transport giver trafiksikkerhed, tidsgevinster og SØK-gevinster efterfulgt af Salgsdirektør Anton Freiesleben, Scania Danmark A/S og Chefkonsulent Michael Henriques, MOE-Tetraplan & Transport DTU oplæg om Platooning. Inden TØFs formand Anders Hundahl rundende af blev der kort fortalt om ITS World Congress, Copenhagen 2018 af Mads Gaml fra Københavns Kommune.

Vi i TØF er meget tilfredse med en vellykket konference med interessante oplæg.

Nye vinde i TØF

Michael Svane giver posten videre til TØFs nye formand Anders Hundahl

Til den årlige generalforsamling i TØF afholdt d. 23. maj 2017 trådte vores mangeårige formand Michael Svane tilbage og gav pladsen videre til Anders Hundahl fra Asfaltindustrien, som allerede er en del af bestyrelsen. Michael Svane fratræder efter 10 år som formand hos TØF og endnu flere som en del af bestyrelsen. Udover Michael fratrådte TØFs bestyrelses grand old man, Uffe Jacobsen, ligeledes efter mange års trofast tjeneste i TØFs bestyrelse. 

De nye kræfter i bestyrelsen er seniorchefkonsulent Annette Christensen fra DI Infrastruktur, samt seniorkonsulent Morten Brønnum Andersen fra Trafikselskaberne.

Udover udskiftningen i bestyrelsen har TØF også sagt farvel til sin trofaste koordinater igennem mange år, Karen Boyd. Karen stoppede hos TØF den 30. april 2017 og er nu startet hos Ramböll. TØFs nye koordinator er Ida Leth.