Back to All Events

Droner til transport – en status på teknikken, lovgivning og eksempler på kommercialisering

  • Danske Rederier Amaliegade 33 1256 København K. (map)

Generalforsamling efterfølgende dronearrangement

Til dette arrangement, får du en indflyvning til droneteknologien, luftens veje, og eksempler på hvordan droner kan bruges til kommerciel transport. Vi har inviteret tre eksperter der hver især vil give deres perspektiv for en status og fremtid for droner, herunder droner til transport. Arrangementet består derfor af tre oplæg med mulighed for spørgsmål og diskussion bagefter.

Om oplægsholderne:

  • Stine Danielsen er specialkonsulent i Trafikstyrelsen, og ekspert på droner. Hun vil fortælle om U-space, som er en ny måde for EU at samtænke bemandet og ubemandet lufttrafik. Populært sagt handler det om at skabe ”luftens veje” til flere forskellige formål. U-space er tiltænkt områder i luften, hvor der er mange droneoperationer, som kan anvendes til f.eks. transport af vare og på lidt længere sigt også mennesker.

  • Søren Rolin er Seniorspecialist hos Niras, og kender alt til droners teknik. I oplægget vil han give en status over hvad droner kan og ikke kan i dag, ligesom han vil give et bud på den nærmeste fremtid for droner.

  • Stine Sander er VP for ”Parcels, Retail & Communication” i PostNord og har beskæftiget sig indgående med brug af droner i PostNord. Stine vil fortælle om PostNords erfaringer med drone-tests til pakkelevering, samt PostNords forventninger og udfordringer til at udnytte droner kommercielt i deres forretning.

Arrangementet starter umiddelbart efter TØFs generalforsamling. Derfor vil vi selvfølgelig anbefale at du også kommer med til denne. Generalforsamlingen starter kl. 14.00, og vi forventer at kunne gå i gang med drone-arrangementet kl. 14.30.

Du har også mulighed for at deltage på teams til arrangementet.

Praktisk:

  • Sted: Danske Rederier, Amaliegade 33, 1256 København K. Der er også mulighed for at deltage på teams (hvis du vælger dette, sender vi et link til dig på dagen for arrangementet).

  • Tidspunkt: Dronearrangementet afholdes mandag d. 8. maj, kl. ca. 14.30. TØFs generalforsamling starter kl. 14, og vi håber derfor du har mulighed for at være med i denne også. Vi anbefaler dog hurtig tilmelding hvis du ønsker at deltage fysisk, idet der vil være et begrænset antal pladser.