Skandinaviens største banekonference
Efter en corona pause så er den her endelig igen RAILcph - Skandinaviens største banekonference, hvor industri og politikere mødes til en dag med et super spændende program og rig mulighed for at netværke.
BaneBranchen glæder sig rigtig meget til at byde dig velkommen mandag den 6. september 2021 i Tivoli Hotel & Congress Center i København til den 12. konference i rækken.
Det bliver en konference med mere end 50 indlægsholdere, særlige key-note speakers, 7 parallelle spor, paneldebat, rundbordssamtaler og konferencemiddag samt masser af muligheder for at netværke og besøge de mange udstilleres stande. Alt sammen naturligvis coronasikkert afviklet.
Du går hjem med viden om:
Seneste nyt fra Trafikaftalen og EU-initiativer
Bæredygtighed i jernbanebranchen – de seneste nationale og internationale trends
Status på de store projekter i Danmark
Godstransport, nattog og andre nye produkter i fremtiden
Nye teknologiske fremskridt – digitalisering, sensorer og anlægsteknik
Fremtidens materiel – hvad er det seneste i Danmark og globalt?
Visionsplaner for jernbanen i Danmark – nationalt og i hovedstadsområdet
Skulle du have spørgsmål i forbindelse med konferencen, er du altid velkommen til at sende en mail til secretary@banebranchen.dk eller ringe på tlf.: 26 22 86 08.
Vi glæder os til at se dig!