Med Dr. Maximilian Müller, kompetencecenter for digitalisering Nordrhein-Westfalen, Dr. Dominik Elsmann, Aachener Verkehrsverbund GmbH og Sandrina Lohse-Larsen, Region Hovedstaden
Med udgangspunkt i vores aktuelle Interreg-brobyggerprojekter inviterer vi til vores sidste webinar i vores webinarrække, der indeholder to præsentationer fra vores naboland Tyskland - Denne gang fra Nordrhein-Westfalen.
Den første præsentation giver Dr. Müller fra Kompetencecenter for digitalisering (KCD) Nordrhein-Westfalen (NRW), som siden januar 2019 har samlet deres digitale indsats i nye organisatoriske rammer.
KCD arbejder tæt sammen med afdeling for "IT-applikationer, data og standardisering" i NRWs transportministerium. Sammen skal de udnytte deres digitaliseringenspotentiale for nye mobilitetskoncepter og netværksløsninger for at skabe en bedre kollektiv transport til de knap 18 mio. indbyggere i NRW.
Dr. Müller vil involvere os i deres strategi om at digitalisere deres kollektive trafiksystem, og han vil komme med eksempler på deres projekter, overvejelser og hvilke strukturelle beslutninger, der ligger bag deres indsats.Anden præsentation kommer fra Dr. Elsmann fra Aachener Verkehrsverbund (AVV), som vil fortælle om deres digitale billetløsning: EASY CONNECT.
EASY CONNECT er en grænseoverskridende billetløsning, der er udviklet sammen med nederlandske partnere, som ligger i grænselandet Aachen (DE) – Heerlen, Maastrich (NL), hvor man ønsker at harmonisere billettilbuddet og indlemme den belgiske by Liége (BE) i samarbejdet.
Deltagelse er gratis og har tilmeldingsfrist den 4. maj.
Du kan tilmelde dig webinaret her.