Om arrangementet:
Den fysiske infrastruktur i form af veje, jernbaner, havne, lufthavne, luftkorridorer, sejlruter etc. har en afgørende indflydelse på hverdagen for alle: borgere såvel som erhvervsliv. Men hvor stor betydning har investeringerne for varig vækst? Hvad er udfordringerne mht. trængsel og miljøpåvirkning? Hvad efterspørger borgerne og erhvervsliv?
Vi tager afsæt i et historisk perspektiv, hvor forskere fra Københavns Universitet har undersøgt og kortlagt de langsigtede virkninger af romertidens infrastrukturprojekter for den langsigtede vækst.
Grunden til, at disse historiske perspektiver er interessant i dag, er, at vores hovedfærdselsårer i år 2018 ligger stadig der hvor romerne anlagde dem i tidernes morgen.
Med det i mente stiller vi skarpt på erhvervslivets ønsker til en fremtidig infrastrukturplan for hele Danmark.
Hvad er dagens udfordringer
Hvorfor skal vi have en samlet og langsigtet plan for infrastruktur investeringer? -
Hvordan beregner vi effekten af investeringerne – og hvordan kan de finansieres?
Afslutningsvis inviterer vi de politiske ordførere til at fremlægge deres syn på behovet for infrastrukturinvesteringer og deres refleksioner om hvordan vi med kloge investeringer skaber mest langsigtet og bæredygtig vækst for pengene.