Kom til debat med Jacob Heinsen om kommende års lovkatalog og bliv også klogere på status for jernbanen
TØF inviterer til arrangement med Transportministeriets departementschef, Jacob Heinsen om det kommende års lovkatalog indenfor transportområdet.
Her får du muligheden for at høre Heinsens udlægning af, hvad der ligger på bordet af nye og eventuelt banebrydende lovgivning.
Efter Heinsens oplæg vil Lars Olsen og Christian Løvenbalck Haxthausen, kontorchefer i Transportministeriet, dykke ned i jernbanen
Transportministeriets lovprogram 2024/2025
Få et nærmere indblik i lovprogrammet på Transportministeriets område ved oplæg fra departementchef Jacob Heinsen. Lovprogrammet bliver offentliggjort på dagen for Folketingets åbning tirsdag den 1. oktober 2024.
Spørgsmål til Departementschefen: Hvis du har et spørgsmål, som du godt kunne tænke dig at stille Jacob Heinsen, så kan du skrive det i pop-op-boksen, der dukker op, når du har tilmeldt dig.
Sæt pris på jernbanen
Den danske jernbane er under forandring - fra gamle signaler og dieseltog til nye signaler og elektriske tog. Jernbanen er imidlertid en kompleks størrelse med et højt omkostningsniveau i forhold til antallet af passagerer, der bliver transporteret. Kontorchef Lars Olsen og kontorchef Christian Løvenbalck Haxthausen vil give en status på den danske jernbane og dens økonomi samt se fremad i forhold til dens muligheder og udfordringer.
PRAKTISK
Sted: Transportministeriet, Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København KTidspunkt: Mandag den 28. oktober 2024, kl. 10.00-12.00.
Pris: Gratis for TØF-medlemmer. 650 kr for ikke-medlemmer. Man kan melde sig ind her: https://www.toef.dk/medlemskab